🥋 En fantastisk endagstur til Kolding – og stærke resultater!
- Webmaster

- for 3 dage siden
- 1 min læsning
Tårnby Karate Klub leverede en imponerende indsats ved stævnet Kaizen Sakura Doryoku Cup i Kolding, hvor både nye og erfarne kæmpere viste flot udvikling og stærk kampgejst.
Bertil, klubbens nyeste kæmper, lagde hårdt ud og sikrede sig guld i breddepuljen – en præstation, der gør hele klubben stolte. Kort efter fulgte Silas trop og tog også guldet, denne gang i talentpuljen.
Vincent leverede to virkelig flotte kataer og rundede af med en smuk Enpi. Det rakte ikke helt til podiet denne gang, men han var meget tæt på – og indsatsen var fremragende.
Valdemar, som i øjeblikket døjer med ryggen, valgte at springe kata over og gå direkte i kumite – en disciplin han kun har prøvet én gang før. Målet var enkelt: få 2 point. Det gjorde han til fulde! Med tre overbevisende sejre på 7-1, 8-2 og 5-2 kæmpede han sig hele vejen til finalen. Her måtte han – trods store smerter – "nøjes" med sølv efter en tæt 3-3 kamp.
Kæmpe præstationer - Stort tillykke til jer alle – I gjorde det fantastisk!





Kommentarer