top of page

DM i Ålborg med udflugt

  • Forfatters billede: Webmaster
    Webmaster
  • 20. nov. 2024
  • 2 min læsning

Så har Tårnby Karate Klub været på farten igen. Denne gang gik turen til Danmarks Mesterskaberne i Karate i Ålborg.

Spændingen var naturligvis høj, da vi ikke deltog i DM sidste år.

Vi havde forinden haft nogle helt fantastiske resultater ved de sidste to danske stævner, så vi var klar, meeeen ikke to stævner er ens…

Vores lille nye klub formåede igen at vise, at vi er blandt de bedste kata klubber i Danmark. Set over året så er det imponerende resultater. Og vi har stadig et stævne i Rumænien hvor vi har 4 der stiller op.

Mest imponerende er nok at vi til DM gør os gældende i to af de største og sværeste puljer repræsenteret til DM - nemlig Kadet (14-15 år) og Teamkata U14.

Her formår Tårnby Karate Klub igen at være blandt de bedste. I Kadet Drenge vinder Hilmar sølv og Valdemar bronze! Helt vildt! I Teamkata U14 går ”Minifræserne fra Tårnby” uimponeret på tatamien, velvidende om de er et af de absolut yngste hold.

Vincent, Valentino og Dean går hele vejen og bliver Danmarksmestre i denne svære disciplin i kata! Et team af tre drenge på hhv. 10, 10 og 12 år.

Det skal selvfølgelig nævnes at vores to 10 årige i alt beskedenhed også var i finalen…. Mod hinanden!

Ren Tårnby finale. (i kata nok den eneste klub der havde to kæmpere i finalen)

Tårnby Karate Klub slutter DM 2024 med 2 Guld (Teamkata, Valentino), 3 sølv (Storm, Hilmar og Vincent) og 4 bronze ( Hernan, Aleksander, Dean og Valdemar) Det kan vi godt være stolte af.


FLYVESTATION ÅLBORG:

Tårnby Karate Klub er så meget mere end blot karate - vi er en familie (Ved det godt lyder mærkeligt, men vi nyder faktisk vores tid sammen)

Størstedelen af vores delegation tog en tur forbi Flyvestation Ålborg, og fik en vild rundtur i beredskabet.

Vi fik vist alle køretøjer og udrykningsbåde, fik lov at sidde i en brandbil og fik forklaret alt hvad der hører til et beredskab. Fik set hvor vild en vandkanon er.

Fik prøvet dragter til missioner på vandet, set Herkules flyveren og meget meget mere…. Der blev testet de redskaber man bruger for at skære biler op, redskaber man ikke drømmer om …..

Tusind tak til Mikkel Kofod og Flyvestation Ålborg for den store oplevelse.


Efter Flyvestation Ålborg spiste vi på Flammen, skulle nok have taget billedet inden den proteinfyldige mad, gav en ”madflad”.


Tårnby Karate Klub siger tak til specielt Linda for et virkelig velafholdt DM. Tillykke til alle klubber med jeres resultater.

Så alt i alt har Tårnby Karate Klub haft en fantastisk tur til det nordjyske. Både med karate og med kvalitetstid sammen.





 
 
 

Comments


Commenting on this post isn't available anymore. Contact the site owner for more info.

Tårnby Karate Klub

Englandsvej 392

Tårnbygårdsskolen

(Gymnastiksalen)

2770 Kastrup

Tårnby Karate Klubs logo
Link til TKKs Instagram

Telefon: 22 25 45 99
taarnbykarateklub@gmail.com
Cvr. nr. 44349264

Opdateret 17. aug 2025

bottom of page