top of page

Årets idrætsleder og Årets fund 2023

  • Forfatters billede: Webmaster
    Webmaster
  • 18. apr. 2024
  • 2 min læsning

Opdateret: 25. apr. 2024

Tirsdag den 16. april var en stor del af Tårnby Karate Klub mødt op til uddeling af idrætspriser for 2023 på Tårnby Rådhus. Årsagen til det store fremmøde var, at alle ville støtte op om Oskar, der var indstillet til Årets Fund 2023 hos Kastrup og Tårnby idrætssammenslutning.


Men inden Oskars udnævnelse var der en lille overraskelse for det, som ikke alle vidste var, at Jesper også var indstillet. Han var nomineret til prisen som Årets Idrætsleder!


Overraskelsen var da også til at få øje på hos Jesper, da hans navn blev annonceret som Årets Idrætsleder 2023 i Tårnby kommune!


Kæmpe tillykke til dem begge med de flotte priser.


Oskar blev fremhævet for hans fantastiske præstationer allerede i en tidlig alder til både indenlandske og udenlandske stævner - både solo og i Team kata med Mikkel og Hilmar - og ikke mindst for at have vundet både EM og VM guld.


Jesper blev rost for hans store arbejde for sporten i Tårnby igennem 25 år, først på grønsværen i lokal fodbold og senere indenfor karate. Særligt blev hans øje for at spotte og fastholde talenter fremhævet- selv når de når en alder, hvor erfaringsmæssigt mange falder fra - uden at gå på kompromis med, at der skal være plads til alle uanset alder og "udfordringer".


Senere "vandt" klubbens unge også, da der var buffet 😊 og vi fik herligt meget ros for vores dragter og flotte logo.


En stor tak til Tårnby Kommune for et virkelig hyggeligt arrangement med god stemning, god mad og dejlig musik leveret af elever fra musikskolen.


Sidst men ikke mindst et kæmpe velfortjent tillykke til Jesper og Oskar. Vi er revnefærdige af stolthed over jer.

Også et kæmpe tillykke til aftenens første vinder Alexander, der har præsteret helt vildt flotte resultater indenfor svømning og skal forsvare Danmarks farver til OL. Vi hepper på dig 😊


Læs mere på Tårnby kommunes hjemmeside og se interview med Oskar og Jesper


/Christina H.





 
 
 

Kommentarer


Det er ikke længere muligt at kommentere på dette indlæg. Kontakt hjemmesideejeren for at få flere oplysninger.

Tårnby Karate Klub

Englandsvej 392

Tårnbygårdsskolen

(Gymnastiksalen)

2770 Kastrup

Tårnby Karate Klubs logo
Link til TKKs Instagram

Telefon: 22 25 45 99
taarnbykarateklub@gmail.com
Cvr. nr. 44349264

Opdateret 10.  okt 2025

bottom of page